Kommer du rejsende fra syd eller sydvest vil du på lang afstand se Fruering kirke rejse sig på en bakketop i Fruering by. Kirken er hvidkalket og med rødt tegltag.
Som navnet antyder, mener man, at den har været tilknyttet Ring Kloster, der oprindeligt lå indenfor sognets daværende grænse. Kirken blev i middelalderen, som navnet også an-tyder, højst sandsynligt viet til Vor Frue.
Af den oprindelige kirke fra midten af det 12. århundrede er der kun langsiderne af det romanske langhus og rester af triumfbuen tilbage. Kirken er bygget af frådstenskvadre.
I dag fremstår den som en senromansk kirke efter en ombygning i det 13. århundrede. Langhuset bliver da udvidet mod vest, og kirken får sit større langhuskor og apsis, denne bliver dog senere revet ned. Den østlige side af koret er bygget af frådsten fra det ældre kor, mens resten af koret er sat i munkesten. På kirkens mure både udvendigt og indvend-igt kan man se, at der var planlagt to sidebygninger, men disse er aldrig opført.
Tårnet mod vest er tilføjet i sidste halvdel af det 15. århundrede. Omtrent samtidig bliver også det forholdsvise store våbenhus på kirkens sydside bygget og skibet og koret får hvælv. Der har måske også været opført et våbenhus på kirkens nordside.
Ved en omfattende restaurering i 1976-79 ledet af arkitekterne Inger og Johannes Exner bliver ydermurerne forstærket med stræbepiller bygget af mursten. Siden er kirkens ydre ikke ændret.
Kirkegården er hegnet af græsbevoksede markstensdiger. Digerne blev senest sat om i 1994-97, i forbindelse med udvidelsen og første etape af forandringerne på kirkegården. Diget er nu gennembrudt mod tre verdenshjørner. Det er nu, om nødvendigt, muligt at køre til kirkens indgangsdør, uden at der skal vendes på kirkegården, når man skal derfra igen. Samtidig er der anlagt en ny parkeringsplads syd for kirkegården, og det sidste stykke af den gamle kirkesti fra Hvolbæk er genetableret.
I 1999 blev det nye kapel med graverfaciliteter og redskabsrum opført, og anden etape af forandringerne på kirkegården udført.
